Andet

Årets Fynske Jazzmusiker 2026

Sanger og sangskriver og komponist, 
Emma Pilgaard

I forbindelse med afslutningen på Odense Jazzfestival søndag den 2. august, blev prisen som Årets Fynske Jazzmusiker 2026 uddelt for 42. gang. 
Det er Dansk Musiker Forbund, Region Fyn, der står for uddelingen i samarbejde med Odense Live Fonden. 
Prisen er Danmarks næstældste jazzpris, som blev uddelt for første gang i 1983 og kun overgået af Ben Webster prisen.

Uddelingen fandt sted på Musikhuset DEXTER i Odense i forbindelse med en koncert med Odense Jazz Orchestra.

Prisoverrækkelsen blev foretaget af sidste års prismodtager pianist og komponist, Jesper Hertz med disse ord:

 "Årets fynske jazzmusiker 2026 er en musiker, sanger og sangskriver der allerede i en meget ung alder lød helt utrolig godt med en sikker teknisk formåen, et meget velformuleret jazzsprog og et enormt musikalsk overskud. Siden er det gået stærkt med adskillige pladeudgivelser - ikke mindst 2 i eget navn, der bliver meget flittigt spillet på DR´s jazzkanal P8 Jazz. Som om det ikke er nok, har årets fynske jazzmusiker 2026 et nyt album på vej med nogle af de mest interessante unge europæiske jazzmusikere. Tilmed et pladeprojekt, der er signet af April Records, som vel nok er et af de mest markante labels for moderne jazz i Danmark. 
Det er altså virkelig godt gået. Årets fynske jazzmusiker 2026 er en musiker, der lyder moderne på den rigtig gode måde med rødderne solidt plantet i jazztraditionen.”

Stort til lykke til Emma